Geiger Records

Stort og småt om Geiger Records.

Nu på vinyl - og Fanø!

23/06/2011

Så er "Den her planet glemmer vi aldrig" med Peter Laugesen & Singvogel at finde i diverse danske vinylforretninger - ligesom du kan finde den her i vor egen butik!

Og kan du slet ikke få nok, kan du jo passende slå et smut forbi Fanø Free Folk Festival, der løber af stabelen fra netop i dag af, i Sønderho, Fanø. Her vil, blandt mange andre prominente og internationalt stortbetydende navne, optræde både Er de sjældne og Peter Laugesen & Singvogel her fra selskabet. Du kan læse mere om festivalen her.

Postet i koncerter, Peter Laugesen & Singvogel, Er de sjældne, Lyd+Litteratur af Geiger Records

Geiger Records i Passage

27/10/2010

passage

Skønt det har et par måneder på bagen, vil vi alligevel her på siden lige slå et slag for det seneste nummer af litteraturtidsskriftet Passage. Her gøres status over dansk litteratur i 00'erne, og i artiklen "Sprog, objekt, lyd og genre" fremhæver Jørn Erslev Andersen Geiger Records' serie Lyd+Litteratur. Bl.a. med ordene: "en række bemærkelsesværdige cd- og pladeudgivelser med eksperimenter i grænselandet mellem digt og lyd". Især fremhæves Schweppenhäuser/Thomsen og Morten Søndergaards Hjertets abe sparker sig fri og MikkelModulererMarius' Ka' du lege!? Læs mere om Passage her.

Postet i Lyd+Litteratur af Geiger Records

Geiger Records | Vester Allé 15 | 8000 Århus C | Denmark | Email: info@geigerrecords.dk   Følg os på Facebook  Følg os på MySpace
Powered by CMIS