Geiger Records

Stort og småt om Geiger Records.

Første anmeldelser af "Compania"

22/10/2012

"Compania" af Red Shifter udkom i torsdags på Geiger Records, og de første anmeldelser er begyndt at tikke ind. "Stemningsmættet er kun et fattigt ord" skriver Passive/Aggressive bl.a. i deres netop udsendte zine.

Passive aggressive

Læs mere | Postet i Red Shifter, compania, anmeldelser af Geiger Records | 0 kommentarer

Peter Laugesen & Singvogel er blevet modtaget!

25/07/2011

Den her planet glemmer vi aldrig har fået mange fine modtagelser. Dem kan du læse lige nedenunder:

"Med Singvogel går der så rock’n’roll i den, om end ikke helt som den kendes fra radioen og andre moderne møgspredere. Bandet selv karakteriserer vittigt sin stil som »forstadsrock’n’roll et miks af punkrock, blæserinstrumenter og kontrolleret kaos«, og det må jo siges at passe til Laugesens udtryk som vermouth til gin. At de så tilsammen her i tredje omgang i den grad synes at ramme plet, skyldes den rutine, de må have fået som ensemble, her er i hvert fald en fornem kongruens mellem tekst og musik, Hansn leverer de arrige elguitarer og Holm det sikre backbeat, mens Maxild og Balder sørger for krummelurer og skæve indfald, således lydbilledet konstant både driller og udfordrer. Og Laugesen, ja han »skriver for de aber, der kommer ud af beskyttelsesrummene«, gør han og læser i dén grad op for alle og enhver, om end næppe for hvem som helst. Det er både besættende og berusende at være selskab med disse glemslens partisaner, og får De mulighed for at fange holdet her live på en scene, ville det være torskedumt ikke at møde op og få blæst de små grå igennem af poesiens kulsorte kraft."

Klaus Lynggaard, Information

"...midt i musikken står ordene fra flere forskellige Laugesen-bøger, der som vanligt ikke lader sig reducere til stavepladepointer. Men samfundet af i dag berøres imidlertid ofte i de lange rækker af ord, og titler som »Echelon« og »Strisserne breder sig« peger på pessimismen.

Det er dog ikke så meget dette som Laugesens på én gang tilbagelænede og dramatiske måde at betone ordene på, der gør albummet til en oplevelse. Som når han bevæger sig igennem en sætning som »Andre døre der svinger og klager og knalder i vinden«.

Det er ren musik. Som al god poesi."

Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske Tidende

"Jeg kan ikke andet end at bifalde dette nye udspil, som er den bedste udgivelse fra Peter Laugesen og Singvogels munde og måske den bedste, danske spoken word-udgivelse til dato."

Mathies Aarhus, Litteraturnu.dk

"Det er netop i kraft af den disharmoniske forenelighed og attraktion mellem poesien og rocken, at Laugesen-Singvogel-projektet får skabt noget usædvanligt og overraskende i dansk poesi og rock. En plade, der efter min mening må være en af de mest udfordrende – for tanken og kroppen – og spændende danske udgivelser i meget lang tid."

capac.dk/wordpress

"Akkompagneret af Singvogel er Peter Laugesen funky malmfuld som en brabrandsk Leonard Cohen. [...] Singvogel lægger en skramlende og skrattende, på samme tid urolig og stabil groovebund under Laugesens majestætisk vidtvoksende tekster. [...] Jeg ser ikke nogen grund til, at Peter Laugesen & Singvogel IKKE kan markedsføres som dansk poesis svar på Leonard Cohen og Nick Cave og andre drabelige digterrøster, der gungrer hypnotisk fra højtalere."

Lars Bukdahl, Weekendavisen

Postet i Peter Laugesen & Singvogel, omtale, anmeldelser af Geiger Records

Påvirket som kun Weekendavisen kan være

13/05/2011

påvirket1_hjemmeside

For nylig var der ros til Påvirket som kun et menneske kan være fra Weekendavisens kunstanmelder Lisbeth Bonde, der kaldte lydkunstbogen for "en frapperende oplevelse". Nu er der igen hæder til Konrad Korabiewski & Littens værk i Weekendavisen, hvor Nanna Goul fremhæver bogen i sin dækning af Art+Text-udstillingen under titlen "Nyt fra Hybriderne".

Læs mere | Postet i Påvirket som kun et menneske kan være, anmeldelser af Geiger Records | 0 kommentarer

Mange modtagelser af Stemmejernet:

21/03/2011

"Stemmejernet placerer sig midt imellem digt og rap, og han formår at holde begge faner i ave og levere en interessant og smittende plade. [...] Sigdetvidere er ordrig og ordflydende og til tider rytmisk uimodståelig. Stemmejernet trækker med selvfølge poesien ind på musikkens banehalvdel." Vibe Kiil, Delfinen

" ... et særdeles ordrigt og udfordrende værk. (...) en imponerende debut; ikke mindst fordi den ikke kun handler om damer og druk. Så langtfra endda." Esben Rasmussen, Undertoner.dk

"Numrene undersproget og især førstesinglen tungenosser er (...) svære at komme udenom, og pladen er værd at give et spin bare for at høre det danske sprog blive vendt på hovedet over digterens egen version af kropslig beatbox." Anders Hjortskov, Gaffa

»Hey Niels, din kuglepen er en blå castello, den er sør’me hot / men når du rapper, står du bar’ og crapper / og lugter af blåskimmelost og dyt-båt.« Rune Skyum-Nielsen, Information.

" ... de sproglige frækheder og finesser står i kø i kæften på rapperen Stemmejernet, alias digteren Niels Lyngsø, der er mester for fornem, klassisk centrallyrik, men her undersøger den lydlige side af poesien" Søren Ulrik Thomsen i Jyllands-Posten

"Huba! Leveret med et flow, der lægger sig imellem Flopstarz og en dilettantisk karaoke-udgave af Hvid Sjokolade." Thomas Søie Hansen, Berlingske

"Rapmæssigt klarer Stemmejernet sig godt igennem, med et lidt oldschool flow og skæve tekster." Lade, Danskrap.dk

Postet i Stemmejernet, anmeldelser, omtale af Geiger Records

5 stjerner til Påvirket som kun et menneske kan være i Berlingske Tidende

01/03/2011

påvirket_berlingske

"Poetisk og mystisk", "en temmelig overrumplende oplevelse" og "teknisk vellykket" er nogle af de ord, som Berlingske Tidendes Torben Weirup hæfter på Påvirket som kun et menneske kan være i sin anmeldelse. Konrad Korabiewski & Littens bog/lydværk belønnes med 5 stjerner. Du kan læse anmeldelsen her.

Postet i Påvirket som kun et menneske kan være, anmeldelser af Geiger Records | 0 kommentarer

Påvirket som kun et menneske kan være anmeldes i Politiken og Standart

08/01/2011

069af9c1-3e0c-45c9-be7a-0050ab8b3509_top

Mere rosende omtale af Konrad Korabiewski & Littens banebrydende hybridværk. Udgivelsen fremhæves som "et betydeligt værk i de danske bogobjekters historie".

Læs mere | Postet i Påvirket som kun et menneske kan være, Konrad Korabiewski & Litten, anmeldelser af Geiger Records | 0 kommentarer

”Det er vildt at være vidne til”

10/12/2010

Under overskriften ”Elektrificeret som kun en bog kan være” anmelder Informations Kamilla Löfström i dag Konrad Korabiewski og Littens lydkunstbog Påvirket som kun et menneske kan være. Et værk, der ifølge Löfström bringer ”bogen ind i en helt ny tid og et helt nyt rum”.

Påvirket som kun et menneske kan være

Hun roser endvidere bl.a. bogen for at gå nye veje uden at teknikken stjæler opmærksomheden og for dens helt særlige taktile, intime sfære. Anmeldelsen rundes af med følgende begejstrede udsagn:

”Oplevelsen af dette værk er en usædvanlig kombination af det overrumplende sansebombardement, udstillingsrummet kan præstere og bogens ensomme fordybelse. Med andre ord et helt nyt rum at befinde sig i som billed- og nu også lydsluger. ”

Læs hele anmeldelsen her

Postet i Konrad Korabiewski & Litten, anmeldelser af Geiger Records

KonoKone anmeldt af Folkekirkens Nødhjælps smagsdommerpanel

10/12/2010

I det tidlige efterår udsendte KonoKone minialbummet Hvorfor græder nattens fugle?, der bl.a. høstede store roser i Soundvenue og Gaffa for blandingen af danske alternative toner og musik fra Mali. Nu er der også rosende ord til projektet fra en lidt anden kant, nemlig Folkekirkens Nødhjælp.

KonoKone

I det seneste nummer af Folkekirkens Nødhjælps magasin bedømmer et smagsdommepanel bestående af jazzmusiker og journalist Peter Høvring, sanger og forfatter Karen Mukupa og projektleder på Freemuse Ole Reitov udgivelsen. Panellet har forskellige meninger om samarbejdet med de danske og maliske musikere, men generelt er begejstringen dominerende. Høvring fremhæver en prisværdig ydmyghed hos de danske musikere og kalder udgivelsen for et frugtbart møde. Mukupas eneste anke er, at pladen er for kort! Begge giver 4 ud af 5 anmelderfisk til pladen. Lidt mere reserveret er Reitov, som dog svinger sig op på 3 fisk og roser projektet for at gå nye veje, ligesom han fremhæver et potentiale, der peger fremad.

Du kan læse magasinet online her. Artiklen om KonoKone er at finde på side 20-21. Ønsker du at lytte mere til KonoKone, kan det gøres her. Ligesom du kan bestille pladen her fra siden eller downloade den gennem fx iTunes.

Postet i KonoKone, anmeldelser af Geiger Records

"En forunderlig oplevelse"

04/11/2010

presse1

Mens vi i spænding venter på i morgen, hvor det bliver afsløret om Konrad Korabiewski & Litten vinder den fornemme Young Illustrators Award i Berlin for deres værk Påvirket som kun et menneske kan være, kan vi nu glædes over en flot anmeldelse af lydkunstbogen på siden Kulturkapellet. I den grundige anmeldelse hedder det bl.a.: "en forrygende og forunderlig oplevelse, der kan tages frem igen og igen, og som i bogstaveligste forstand er noget ud over det sædvanlige." Læs hele anmeldelsen her.

Postet i Konrad Korabiewski & Litten, anmeldelser af Geiger Records

Kunsten.nu anmelder Påvirket som kun et menneske kan være

06/10/2010

Første anmeldelse af Konrad Korabiewski og Littens grænseudvidende audiovisuelle bogværk Påvirket som kun et menneske kan være er landet. På siden kunsten.nu giver Lasse Juhl Nielsen en særdeles grundig gennemgang af værket, som du kan læse her.

konradlitten_flad

Læs mere | Postet i Konrad Korabiewski & Litten, anmeldelser af Geiger Records

1  2  >>

Geiger Records | Vester Allé 15 | 8000 Århus C | Denmark | Email: info@geigerrecords.dk   Følg os på Facebook  Følg os på MySpace
Powered by CMIS