Geiger Records

Stort og småt om Geiger Records.

Kom kom kom til koncerter i morgen!

16/12/2010

I morgen, fredag den 17. december, vil det være muligt at opleve hele tre Geiger Records-artister optræde tre forskellige steder i hele to forskellige danske byer!

Peter Laugesen & Singvogel

Først og fremmest vil Peter Laugesen og Singvogel, der netop nu er kommet i stalden her, afholde traditionsrig julekoncert på Musikcaféen i Århus. Koncerten markerer i øvrigt konstellationens netop overståede indspilninger af dét album, der vil ligge klar til udgivelse i senforåret 2011. Vi glæder os meget! Du kan læse mere om koncerten her.

Næste koncert er med So Like Dorian, der vil være at finde i Møllegades Boghandel i København. Der vil være kaffe på kanden og knas i skålene. Også Mechanical Bird – et neo-folk projekt fra Jakob Brixen (Kloster) - vil spille musik.

Sidst, og måske også mindst, vil Stemmejernet give et brag af en timinutters superoptræden sammen med Kresten Osgood. Det vil ske på sidstnævntes festival, Musketer, der hele weekenden finder sted i Huset i Magstræde, København.

I både Møllegades Boghandel og på Musikcaféen vil vi være at finde, sælgende stakkevis af udgivelser til jule- og januarpriser. Kom med!

Postet i Peter Laugesen & Singvogel, So Like Dorian, Stemmejernet, koncerter af Geiger Records

JULE- OG JANUARUDSALG PÃ… GEIGER RECORDS

13/12/2010

Fra og med i dag og indtil 20. januar holder Geiger Records jublende jule- og januarudsalg! Så vil du glæde dig selv eller én du kender med eventyr- og revolutionslystne Lyd+Litteratur-udgivelser, tværkontinentielle kvindekompositioner eller bare japansk, dansk og italiensk free folk med mere, så kig forbi Geiger Records-butikken lige her. Alle, der bestiller, modtager en gratis cd-single med Stemmejernet.

Så er det jul på Geiger Records

Læs mere | Postet i Juleudsalg, januarudsalg af Geiger Records

”Det er vildt at være vidne til”

10/12/2010

Under overskriften ”Elektrificeret som kun en bog kan være” anmelder Informations Kamilla Löfström i dag Konrad Korabiewski og Littens lydkunstbog Påvirket som kun et menneske kan være. Et værk, der ifølge Löfström bringer ”bogen ind i en helt ny tid og et helt nyt rum”.

Påvirket som kun et menneske kan være

Hun roser endvidere bl.a. bogen for at gå nye veje uden at teknikken stjæler opmærksomheden og for dens helt særlige taktile, intime sfære. Anmeldelsen rundes af med følgende begejstrede udsagn:

”Oplevelsen af dette værk er en usædvanlig kombination af det overrumplende sansebombardement, udstillingsrummet kan præstere og bogens ensomme fordybelse. Med andre ord et helt nyt rum at befinde sig i som billed- og nu også lydsluger. ”

Læs hele anmeldelsen her

Postet i Konrad Korabiewski & Litten, anmeldelser af Geiger Records

KonoKone anmeldt af Folkekirkens Nødhjælps smagsdommerpanel

10/12/2010

I det tidlige efterår udsendte KonoKone minialbummet Hvorfor græder nattens fugle?, der bl.a. høstede store roser i Soundvenue og Gaffa for blandingen af danske alternative toner og musik fra Mali. Nu er der også rosende ord til projektet fra en lidt anden kant, nemlig Folkekirkens Nødhjælp.

KonoKone

I det seneste nummer af Folkekirkens Nødhjælps magasin bedømmer et smagsdommepanel bestående af jazzmusiker og journalist Peter Høvring, sanger og forfatter Karen Mukupa og projektleder på Freemuse Ole Reitov udgivelsen. Panellet har forskellige meninger om samarbejdet med de danske og maliske musikere, men generelt er begejstringen dominerende. Høvring fremhæver en prisværdig ydmyghed hos de danske musikere og kalder udgivelsen for et frugtbart møde. Mukupas eneste anke er, at pladen er for kort! Begge giver 4 ud af 5 anmelderfisk til pladen. Lidt mere reserveret er Reitov, som dog svinger sig op på 3 fisk og roser projektet for at gå nye veje, ligesom han fremhæver et potentiale, der peger fremad.

Du kan læse magasinet online her. Artiklen om KonoKone er at finde på side 20-21. Ønsker du at lytte mere til KonoKone, kan det gøres her. Ligesom du kan bestille pladen her fra siden eller downloade den gennem fx iTunes.

Postet i KonoKone, anmeldelser af Geiger Records

Indslag om Stemmejernet på politiken.tv og ny musikvideo oppe

04/12/2010

Politiken.tv har lavet et indslag om Niels Lyngsøs spring fra anerkendt digter til den rap-poetiske persona Stemmejernet. Se indslaget her.

På politiken.tv kan du også se Stemmejernets nye video til singlen "tungenosser" instrueret af Iben Mondrup. Videoen kan du også se lige her på Geiger Records' YouTube-kanal:

Postet i Stemmejernet, omtale, video af Geiger Records

Kom til mikromusketerkoncert med Stemmejernet

01/12/2010

Gode nyheder om Stemmejernet: Minikoncert på Musketerfestivalen den 17. december, sammen med Kresten Osgood. Og så en rigtig fin omtale på nordjyske.dk.

Læs mere | Postet i Stemmejernet, koncerter, omtale af Geiger Records

"tungenosser" af Stemmejernet ude nu!

25/11/2010

Så er første single fra Stemmejernets kommende album sigdetvidere på gaden. Singlen "tungenosser" kan downloades gennem bl.a. iTunes ligesom du kan lytte til den lige her. Kig også forbi Stemmejernets hjemmeside, hvor du ikke bare kan lytte men også mixe. Og så kan du selvfølgelig høre Stemmejernet live i aften sammen med Kresten Osgood til Geiger Records' label night på Huset i Magstræde!

Postet i Stemmejernet af Geiger Records

Kom med til Geiger Records label night!

24/11/2010

geiger_records_label_night_5_a4

geiger_records_label_night_5_a44

Læs mere | Postet i koncerter, Stemmejernet, So Like Dorian, Er de sjældne af Geiger Records

Stemmejernet klar med 1. single!

22/11/2010

Stemmejernet - Tungenosser På torsdag, den 25. november, udkommer "tungenosser" - første single fra Stemmejernet.

Stemmejernet er et rap-inspireret projekt af digteren Niels Lyngsø, der har en mængde meget roste digtsamlinger bag sig, senest 39 digte til det brændende bibliotek. Projektet er baseret og skabt på baggrund af to fra starten fastlagte dogmer:

1) sigdetvidere laves af ord. Der må bruges andre lyde som kroppen selv kan frembringe (håndklap, hjerteslag osv.), men musikinstrumenter må ikke benyttes. Til gengæld må ord og kropslyde forarbejdes elektronisk på alle tænkelige måder.

2) sigdetvidere skal høres, ikke læses. De ord der indgår, må under ingen omstændigheder offentliggøres i skriftlig form – af ophavsmanden. Hvad andre eventuelt kan lytte sig frem til og nedskrive, må ophavsmanden til gengæld hverken blande sig i eller kommentere.

Du har desuden mulighed for at lytte til et glimrende interview, da Stemmejernet (og Niels Lyngsø) i weekenden gæstede radioprogrammet Skønlitteratur på P1. Der var i samme forbindelse verdenspremiere på "tungenosser," som du kan lytte på. Det kan du forøvrigt også fra Stemmejernets netop lancerede hjemmeside, hvor du har mulighed for selv at remixe nummeret.

Stemmejernets debutalbum sigdetvidere udkommer 23. februar 2011.

Postet i Stemmejernet, interview af Geiger Records

Kommende koncerter og Italien-tour

16/11/2010

Resten af november måned vil byde på en god håndfuld Geiger Records-relaterede koncerter. Konrad Korabiewski & Litten vil, sammen med tyske Roger Döring, optræde i både København og Århus, heldholdvis den 18. og 20. november. Og så er So Like Dorian netop taget på en mindre Italien-tour!

Hold dig yderligere opdateret i kalenderen.

Derudover er et større arrangement nært forestående. Nærmere info følger.

Postet i koncerter, Konrad Korabiewski & Litten, So Like Dorian af Geiger Records

<< 1  2  3  4  5  6  7  >>

Geiger Records | Vester Allé 15 | 8000 Århus C | Denmark | Email: info@geigerrecords.dk   Følg os på Facebook  Følg os på MySpace
Powered by CMIS