Geiger Records

Stort og småt om Geiger Records.

5 stjernet anmeldelse på GAFFA af KonoKone

30/09/2010

Den dansk-maliske koallition af kvindelige musikere KonoKone spillede for nylig en håndfuld velbesøgte koncerter i Danmark. Nu har GAFFAs anmelder Torben Holleufer været ude med særdeles rosende ord til KonoKones første udspil - Hvorfor græder nattens fugle? - der netop er udkommet på Geiger Records.

kono_lille

Holleufer begrunder bl.a. de 5 stjerner med følgende ord:

"Det er en plade, som i mine øjne har adskillige soleklare hits, især på de steder hvor Doussou Koulibaly og de danske kunstnere som Jomi Massage og Rosa Lüx går i clinch og sammen skaber noget helt nyt. Som på den afsluttende, Farafinya, hvor Oumar Koita er med til at lægge bunden med sin ngoni, og vi så forløses i et uimodståeligt diskobeat."

I anmeldelsen fremhæves i øvrigt den poetiske tilgang til mødet mellem dansk og malisk musik, og de kvindelige musikeres evne til at give hinanden modspil.

Læs hele anmeldelsen her: http://gaffa.dk/anmeldelse/43403

Og lyt mere til KonoKone her: http://www.myspace.com/konokone

Postet i KonoKone, anmeldelser af Geiger Records

Geiger Records | Vester Allé 15 | 8000 Århus C | Denmark | Email: info@geigerrecords.dk   Følg os på Facebook  Følg os på MySpace
Powered by CMIS