Geiger Records

Stort og småt om Geiger Records.

Konrad Korabiewski & Litten nomineret til The Swatch Young Illustrators Award

27/10/2010

For nylig udsendte Konrad Korabiewski & Litten det særegne hybridværk Påvirket som kun et menneske kan være på Geiger Records. Nu er den ambitiøse audiovisuelle bog indstillet til The Swatch Young Illustrators Award i Berlin.

swatch

The Swatch Young Illustrators Award er en af verdens mest prestigefyldte priser for grafisk arbejde og uddeles i kategoierne "illustration", "animation" og "book art". Prisen uddeles 5. november i Direktorenhaus i Berlin.

Prisen uddeles af den store kunstfestival Illustrative, om hvilken det på deres hjemmeside hedder:

"Illustrative is the leading international forum for contemporary illustration and graphic arts. Every year at one of the most creative cities around the world, the exhibition displays an inspiring collection of current illustration and graphical art with over 600 works from more than 60 artists."

Læs mere om prisen og festivalen her.

Vil du se, hvad det er, der i den grad har imponeret udvalget for The Swatch Young Illustrators Award, så kan Påvirket som kun et menneske kan være allerede nu ses, føles, høres og prøves i Møllegades Boghandel, Møllegade 8A i København.

Værket kan i øvrigt også ses i Berlin i butik/galleri Rumpsti Pumpsti, ligesom det vil blive genstand for en udstilling i det eksperimenterende galleri Staalplaat - ligeledes i Berlin - fra 12. november.

Følg med i yderligere aktiviteter på: http://paavirketsomkunetmenneskekanvaere.wordpress.com/

Postet i Påvirket som kun et menneske kan være, Konrad Korabiewski & Litten af Geiger Records

Geiger Records | Vester Allé 15 | 8000 Århus C | Denmark | Email: info@geigerrecords.dk   Følg os på Facebook  Følg os på MySpace
Powered by CMIS