Geiger Records

Stort og småt om Geiger Records.

Påvirket som kun et menneske kan være udstilles på Staalplaat i Berlin

30/10/2010

Fra 12. november til 15. december udstilles Konrad Korabiewski & Littens audiovisuelle kunstbog Påvirket som kun et menneske kan være i galleriet Staalplaat i Berlin. Samtidig vil der være udstilling af den spændende danske kunstner Zven Balslevs værker.

flyer_påvirket

Udstillingen åbnes med en fernisering 12. november kl. 19, hvor der også vil være liveoptrædender med Erik Levander og Lloyd Dunn. Altså er der rigtig god grund til at kigge forbi Staalplaat, hvis man er i Berlin i november. Adressen er Flughafenstrasse 38 tæt ved U-bahn Rathaus Neukölln.

Aftenen forinden, 11. november kl. 21, vil Konrad Korabiewski & Litten i øvrigt optræde live på R-20 i Berlin sammen med den tyske musiker Roger Döring, der også medvirker på Påvirket som kun et menneske kan være. Adressen er Ziegrastrasse 11 tæt på U-bahn Sonnenallee.

Postet i Konrad Korabiewski & Litten af Geiger Records

Geiger Records | Vester Allé 15 | 8000 Århus C | Denmark | Email: info@geigerrecords.dk   Følg os på Facebook  Følg os på MySpace
Powered by CMIS