Udgivelser

På disse sider kan du se udgivelser fra Geiger Records.

Stemmejernet

sigdetvidere
(CD/2011)

I februar 2011 udgav Stemmejernet albummet “sigdetvidere” – en solid blodtransfusion til dansk rap og samtidig en stor personlig udfordring for digteren Niels Lyngsø, som med et anerkendt forfatterskab bag sig nu springer ud som rapper under navnet Stemmejernet. Og der er langt fra tale om mainstream hiphop. Debutalbummet sigdetvidere er blevet til ud fra to dogme-regler (som man kan læse på www.stemmejernet.dk) og består udelukkende af elektronisk forarbejdede ord – og kropslyde som vejrtrækning, håndklap o.l.

Resultatet er en rytmisk fræk og veloplagt ordmusik, og trods de stramme dogmer varierer udtrykket fra svedigt dansable beats over syret ambient til tungt og beskidt swingende numre. Teksterne er i en klasse for sig og sætter nye standarder for dansk rap: Fra ordgejl og sproggøgl til mere inderlig og billedrig poesi.

Niels Lyngsø har med digtsamlinger som Stof (1996), Morfeus (2004) og 39 digte til det brændende bibliotek (2007) etableret sig som en af sin generations mest fremtrædende og ivrigst eksperimenterende digtere.

TRACKLISTE:
1. tungenosser  (3:44)
2. paspå  (1:11)
3. rødmandblåmand  (3:54)
4. dunkel  (4:26)
5. undr  (8:19)
6. bang  (2:32)
7. undersproget  (4:36)
8. opopop  (1:27)
9. gimigverden  (6:12)
10. idineøjne  (5:08)
11. udenord  (0:50)

Mix og master af Emil Thomsen.
Xtraordpåtrack10 af Kristiina Ehin.
Fotografi og omslagskunst af Iben Mondrup.

HØR INTERVIEW MED STEMMEJERNET I SKØNLITTERATUR PÅ P1.

LÆS INTERVIEW MED STEMMEJERNET PÅ BLOGGEN MAJOR TOM.

PRESSEKLIP:

"Stemmejernet placerer sig midt imellem digt og rap, og han formår at holde begge faner i ave og levere en interessant og smittende plade. [...] sigdetvidere er ordrig og ordflydende og til tider rytmisk uimodståelig. Stemmejernet trækker med selvfølge poesien ind på musikkens banehalvdel." Vibe Kiil, Delfinen.

" ... et særdeles ordrigt og udfordrende værk. (...) en imponerende debut; ikke mindst fordi den ikke kun handler om damer og druk. Så langtfra endda." Esben Rasmussen, Undertoner.dk

"Numrene undersproget og især førstesinglen tungenosser er (...) svære at komme udenom, og pladen er værd at give et spin bare for at høre det danske sprog blive vendt på hovedet over digterens egen version af kropslig beatbox." Anders Hjortskov, Gaffa

 

Share |

Udgivelser

Videoer

Er de sjældne: Kære Drømmetyder

Er de sjældne: Rapunsel & prinsen

Red Shifter - Turning

Peter Laugesen & Singvogel: Film

So Like Dorian: Behind My Face

Peter Laugesen & Singvogel: Strisserne breder sig

Geiger Records | Vester Allé 15 | 8000 Århus C | Denmark | Email: info@geigerrecords.dk   Følg os på Facebook  Følg os på MySpace
Powered by CMIS