Udgivelser

På disse sider kan du se udgivelser fra Geiger Records.

Red Shifter

Compania
(LP/2012)

Efter at have fremført deres intense improvisationer og afbarkede folk på bl.a. SPOT Festival, Fanø Free Folk Festival, Vadehavsfestival og Musketer Festival, er det kunstneriske kollektiv Red Shifter nu endelig klar med deres debut-lp, Compania, der udkommer på Geiger Records den 18. oktober.

Kimen til Red Shifter blev lagt, da Geiger i 2005 inviterede forfatter Jeppe Brixvold til at arbejde sammen med den eksperimenterende gruppe Red Ink om en koncert til Lyd+Litteratur Festivalen. Det samarbejde udviklede sig siden til et mangehovedet kollektiv af musikere bosat i København, Århus og på Fanø. Red Shifter består i dag af Dennis Orneborg, Henriette Løvdal, Jeppe Brixvold, Jonas Anker Aalborg, Lars Skinnebach, Ronni Leszczinsky og Troels Nygaard.

Gennem de seneste år, har Red Shifter arbejdet intenst på at opbygge et eget musikalsk sprog. Drukneulykker og undergang møder forårsenge af ny kommunikation, når gruppen lader de rige soniske lag udfolde sig i afbarket folk, chants, dramatiske soundscapes og ekstatiske improvisationer med instrumenter som cello, kontrabas, sav, fløjte, trædeorgel og skrammelpercussion. Lydbilledet fuldføres af Brixvolds idiosynkratiske vokal – halvt messende, halvt hviskende – der understreger musikkens hjemsøgte kvaliteter.

På Compania har Red Shifter formået at indfange hele deres nuancerigdom. De improviserede og udforskende forløb fastholdes, samtidig med at de mange tråde fortættes i en række smukke og næsten hymneagtige sange som ”Dreams of Easy Weather” og titelnummeret.

Compania er indspillet på Fanø og efterfølgende mixet af Marc Kellaway/Tanja Jessen (Distortion Girls, Vinyl Dog Joy m.fl.) og mastereret af Troels Bech. Som ledsager til albummet har Dennis Orneborg fra bandet skabt en række musikvideoer, som kan ses her. Compania udkommer som både vinyl, cd og download. Udgivelsesdato er 18. oktober, men allerede nu kan pladen forudbestilles ved at skrive til robert@geiger.dk.

Trackliste:

Side A:
Signals Of Distress/Continent
Dreams of Easy Weather
Malido    

Side B:
Compania                   
Turning                                  
In The Garden

 

Share |

Udgivelser

Videoer

Er de sjældne: Kære Drømmetyder

Er de sjældne: Rapunsel & prinsen

Red Shifter - Turning

Peter Laugesen & Singvogel: Film

So Like Dorian: Behind My Face

Peter Laugesen & Singvogel: Strisserne breder sig

Geiger Records | Vester Allé 15 | 8000 Århus C | Denmark | Email: info@geigerrecords.dk   Følg os på Facebook  Følg os på MySpace
Powered by CMIS