Udgivelser

På disse sider kan du se udgivelser fra Geiger Records.

KonoKone

Hvorfor græder nattens fugle?
(CD/2010)

Kvindelige sangfugle fra Mali og Danmark mødes i det grænseoverskridende projekt KonoKone, der 3. september udsender mini-albummet Hvorfor græder nattens fugle.

KonoKone er langt fra ”blot” endnu et verdensmusikprojekt, men et vildt og frodigt møde mellem noget af det bedste fra den danske og den maliske musikscene. Et forsøg på at etablere et ligeværdigt samarbejde mellem kunstnere fra forskellige verdensdele.

Kono” betyder ”sangfugl” på det maliske sprog bambara, og ”kone” betyder hustru på dansk. De to ord smelter sammen i et usædvanligt dansk-afrikansk samarbejde, KonoKone. Samarbejdet er kommet i stand på initiativ fra danske Solveig Sandnes (Lovebites, Er de sjældne), der i starten af 2010 drog til Mali for at etablere kontakt med en række markante kvindelige musikere. KonoKone har efterhånden vokset sig til at være et musikersammenslutning på 21 kvindelige maliske og danske kunstnere.

Samarbejdet har foreløbig resulteret i mini-albummet Hvorfor græder nattens fugle, der udsendes på Geiger Records 3. september i forbindelse med KonoKones nordiske turné.

Hvorfor græder nattens fugle indeholder 7 numre og byder blandt andet på værker af Rosa Lux, Jomi Massage og Heidi Mortenson i samarbejde med den maliske trommeslager Mouneïssa Tandina og sangeren og kamalen’goni-spilleren Doussou Koulibaly.

Hele KonoKone udgøres af følgende kunstnere:

Alberte Winding, Biri Egé, Chæur Passarelle, Cæcilie Trier, Dísa, Doussou Koulibaly, Heidi Mortenson, Jomi Massage, Kèmè Sidibé, Maria Køhnke, Maria Laurette Friis, Mouneïssa Tandina, Lise Westzynthius, Lulu Roost, Rosa Lux, Solveig Sandnes og Valby Vokalgruppe.

BESTIL CD'EN (80 kr. inkl. porto) - SEND EN MAIL TIL MED ADRESSE: robert (a) geiger.dk 
KØB UDGIVELSEN DIGITALT HOS: iTunes, CD-On m.fl.

PRESSEKLIP:

5/6: "Overbevisende og original appetitvækker [...] På en gang fantastisk og anderledes." - Torben Holleufer, GAFFA

4/6: "Det er ambitiøst og personligt. Og når det er bedst, er det virkelig, virkelig godt." - Emil Kragh-Schwarz, Soundevenue

Share |

Udgivelser

Videoer

Er de sjældne: Kære Drømmetyder

Er de sjældne: Rapunsel & prinsen

Red Shifter - Turning

Peter Laugesen & Singvogel: Film

So Like Dorian: Behind My Face

Peter Laugesen & Singvogel: Strisserne breder sig

Geiger Records | Vester Allé 15 | 8000 Århus C | Denmark | Email: info@geigerrecords.dk   Følg os på Facebook  Følg os på MySpace
Powered by CMIS